OM KLIM FRISKOLE | INFO TIL FORÆLDRE | GALLERI | KONTAKT | LINKS | KLIM FRIBØRNEHAVE OG VUGGESTUE | JOB

KLIM FRISKOLE – KORT FORTALT

SKOLENS MÅL

SKOLEGLAD SKOLESTART

INDSKRIVNING

SKOLEPENGE – HVAD KOSTER DET?

SKOLEDAGEN


SFO

FRA FRISKOLE TIL UDDANNELSE

FYSISKE RAMMER

BUSTRANSPORT TIL SKOLEN

SKOLENS ANSATTE

FORÆLDRESAMARBEJDE

SKOLENS HISTORIE

MÅL OG UVPLANER

EVALUERINGSPLAN

SKOLENS BESTYRELSE

LOVPLIGTIGT TILSYN

STØTTEKREDSEN

Skoledagen – en tryg og overskuelig skole

Overskueligt miljø

Klim Friskole er – og skal være – en lille skole med et trygt
og overskueligt miljø, hvor alle kender hinanden.
Skolen omfatter børnehaveklasse -9. klasse.

Morgensang
Hver skoledag begynder med morgensang og Fadervor. Det er en god måde at starte dagen samlet på. Forældre er meget velkomne til at deltage og der kommer forældre hver dag.
Elevernes skema tilrettelægges, så alle møder på samme tid hver morgen.

"Hånd og ånd.."
Der gives en personlig, levende undervisning, hvor fortælling, musik, sang, leg, dramatik, idræt og praktisk arbejde vægtes lige så højt som de boglige fag, dog uden at de faglige mål tilsidesættes.

Fortælling
Gennem fortælling af historie, eventyr, sagn og myter og bibelhistorie stimuleres børnenes følelsesliv og fantasi.

Boglige fag
Klim Friskole anvender folkeskolens vejledende læseplaner i dansk,
matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi.
Historie og bibelhistorie er obligatorisk på alle klassetrin, og biologi og geografi er det fra 4. kl.

Tværfaglige emner og emneuger
Den daglige undervisning omfatter ofte tværfaglige emner og samlæsning af flere årgange, hvilket medvirker til at styrke det sociale element. Desuden afholdes mindst 3 emneuger hvert år.
Iløbet af året er der også "blokdage", hvor man har mulighed for at fordybe sig i et specifikt emne en hel dag - det kan både være faglige såvel som kreative emner.

Lejrskole
Alle er på lejrskole hvert år. Betalingen til lejrskole er indeholdt i skolepengene.
I 2008 var bh.kl.-4. kl. i en spejderhytte i Thy. 5.-6. var i Odense, 7.-8. kl. var på skitur i Norge og 9. kl. på studietur til Berlin.

Sang og musik
Sang og musik er obligatorisk på alle klassetrin.

Kreative fag
Kreative fag samles for BHkl.- 6. klasse i K-fag og for 7.-9. klasse i P-fag, der bl.a. omfatter formning, billedkunst, træsløjd, håndarbejde og hjemkundskab. Det er vigtigt, at alle prøver så meget forskelligt som muligt.
BHkl.-6. klasse har 2x3 moduler K-fag ugentligt. Undervisningen er emneopdelt og kører f.eks. i 4-ugers forløb.
7.-9. klasse har 3 moduler P-fag ugentligt og i løbet af året nogle hele dage, hvor der er god mulighed for at fordybe sig i et kreativt emne.

Ingen karakterer
På baggrund af skolens målsætning gives der ikke karakterer til eleverne, men forældrene holdes orienteret gennem løbende samtaler om børnenes standpunkt. Alle afgangselever får en personlig udtalelse.
I løbet af året prøver de ældste elever at lave folkeskolens termin- og eksamensopgaver, så de får et forhold til, hvad det vil sige at gå til eksamen.

 

Klim Friskole · Oddevej 59 · Klim · 9690 Fjerritslev · Tlf. 98 22 52 92 · Send e-mail